Sådan gør du dit hus vinterklar

ryan-graybill-224452 (1)
Det er blevet vinter og det betyder at dit hjem måske kan trænge til en kærlig hånd, for at komme godt igennem de næste kolde måneder. Her får du en vejledning i hvordan du sikrer dit hjem mod vinterens riv og rusk.

Isoler dit hjem

For at spare penge på din varmeregning, er det en god ide at sørge for, at dit hjem er godt isoleret. Det er nemlig vigtigt for dit og din families helbred, at dit indeklima er tørt og varmt. Samtidig er det også fordelagtigt for din økonomi samt for klimaet at sørge for god isolering, da du på den måde sparer på dine varmekilder.

Du kan for eksempel beklæde vægge og lofter med et lag isoleringsplader, som holder kulden ude. Derudover kan du sikre dine døre og vinduer med isoleringslister. Hvis du har mod på en lidt større opgave, er det også en god ide at investere i et isolerende undergulv.

Gør dine husmure vinterklar

Med de kommende måneders kulde i sigte, er det værd at overveje at give ydersiden af dit hus en kærlig hånd. Du kan for eksempel give dine mure en ny omgang maling, da dette beskytter mod regn og rusk.

Hvis du vælger at male dit hus, er det dog nødvendigt at holde øje med vejret. De fleste typer maling kræver nemlig en minimumstemperatur på omkring 5 grader, for at malingen kan tørre. Derfor er det en god ide at male i løbet af efteråret, så husmurene er vinterklar til de kolde måneder.

Undersøg taget for utætheder

Endelig bør du sørge for, at taget på dit hus er tæt. Der kan af og til opstå små revner i et tag – især omkring ovenlysvinduer. Det kan også være, at din skorsten trænger til et ekstra lag mørtel i revnerne.

Hvis du har mod på at udbedre eventuelle skader selv, kan du kravle op på taget og gå i gang med fugemasse og mørtel. Selvfølgelig skal du passe på ikke at komme til skade, da arbejde på taget godt kan være risikabelt.