Flyttet hjemmefra? Her er 10 uundværlige køkkenredskaber

Er du lige flyttet hjemmefra? Så kan der være rigtig mange praktiske ting, man skal til at tænke på. Her er indretningen en af de ting, som ofte kan være tidskrævende, hvis man ikke lige ved, hvad man skal bruge. Selvfølgelig skal du have dig en god sofa, en seng og et fjernsyn, hvis du ikke allerede har nogle af delene. Men har du overvejet, hvad du skal bruge til dit køkken? Du skulle jo gerne kunne lave noget mad til dig selv og eventuelle gæster. Her er en liste over de mest uundværlige redskaber til køkkenet:

  1. Allround kniv: En god allround kniv er et af de absolut vigtigste redskaber, du bør have i dit køkken. Stort set al tilberedning af mad, kræver en kniv, så sørg derfor for at have en kniv, som du kan bruge til flere forskellige ting, hvis du ikke har råd til at bruge alt for mange penge.
  2. Kartoffelskræller: Rigtigt mange madretter indeholder gode gammeldags kartofler, så derfor bør du altid have en kartoffelskræller i dit hjem. Selvom du ikke mener det er nødtvendigt, så finder du ud af det, når du lørdag aften har inviteret til middag og lige pludselig står og skal skrælle tre kilo kartofler med en kniv.
  3. Stempelkande: Som studerende kan man i længden godt blive træt af Nescafé, og det er ofte for besværligt at lave rigtig filter kaffe, hvis man overhovedet har den luksus at have en kaffemaskine. Derfor kan en stempelkande være ganske enkelt genial at have i hjemmet, og det er samtidig dejlig nemt, hvis dine gæster skal have en ordentlig kop kaffe.
  4. Dåseåbner: Som studerende med en begrændset indtægt bliver man nogle gange nødt til at ty til den nemme, hurtige og ike mindst billige løsning – nemlig dåsemad. Her er det aldeles nødvendigt med en dåseåbner, hvis du ikke har i sinde at gå i seng på tom mave.
  5. Skåle: En skål er et helt basalt redskab, som alle bør have i deres hjem, da det er et redskab man næsten bruger dagligt. Skal der laves boller, piskes flødeskum eller noget helt tredje, så er skålen nødvendig.
  6. Skærebræt: Hvis du ikke ønsker at skulle erstatte bordpladen, når du engang skal flytte fra boligen eller lejligheden igen, er et skærebræt ligeledes nødvendigt. Dette bruges også nærmest dagligt, til når man skål skære brød, kød, grøntsager etc.
  7. Slip-let pande: En pande er et helt basalt redskab, som du stort set ikke kan leve uden, hvis du altså har i sinde at lave din mad selv. Den bruges til så mange forskellige retter, at den er ganske enkel uundværlig. Har den slip-let funktion, er den samtidig nem at gøre ren igen.
  8. Digitalvægt: En god digitalvægt er ligeledes et ganske nødvendigt redskab, hvis du har brug for at veje maden af. Følger du en opskrift, kan det være svært at være nødagtig uden en digitalvægt. Samtidig så kan den være god, hvis du har planer om at tabe dig, og derfor har brug for at veje maden af til nøjagtighed.
  9. Litermål: Et litermål er ligeledes nødvendigt som måleredskab. Skal du eksempelvis bruge en halv liter mælk eller lignende til din madret, er dette nødvendigt.
  10. Ovnfast fad: Skal du lave mad i ovnen, uden af det flyder ud over det hele, er et ovnfast fad også uundværligt.