Trommeslagere er klogere, end vi tror

Trommer

 

De børn, der sendes til trommeundervisning bliver ofte stemplet som uregerlige og hyperaktive, hvorved de har godt af at slå på noget trommeskind i stedet for på deres kammerater. Dette har medført, at trommeslagere har fået et blakket ry som den del af bandet, der trækker den gennemsnitlige IQ ned.

Nu viser det sig imidlertid, at der er tale om fordomme, som ikke har noget hold i sig. Ifølge videnskaben er trommeslagere mere end blot tåbelige neandertalere. Seneste studier viser faktisk, at intelligensniveauet hos den gennemsnitlige trommeslager er højere end deres gruppemedlemmers.

Gode til at løse problemer

Undersøgelser viser, at trommeslager er gode til at tage hurtige beslutninger og har stærke problemløsningsevner, der kan være til stor glæde for andre mennesker. Man er kommet frem til, at der er en sammenhæng mellem rytmesans og reel problemløsning.

Ved et forsøg i Stockholm fik man en række trommeslagere til at spille en serie af forskellige rytmer. Her viste det sig, at de trommeslager med den bedste rytmefornemmelse fik de bedste score i en 60-spørgsmåls intelligenstest.

 

Rytmisk musik gør dig klogere

Andre studier påpeger, at rytmisk musik kan gøre folk klogere. For eksempel fik en amerikansk professors studerende væsentlig bedre karakterer efter at have gennemgået let, rytmisk lydterapi. Samme undersøgelse er blevet foretaget med folkeskoleelever med samme resultat.

Foruden at du bliver klogere, kan trommespil også gøre dig gladere. Denne hypotese baserer forskere på menneskets brug af trommer- og perkussionsinstrumenter gennem tiden. De mener, at vores kroppe, når vi spiller rytmisk musik sammen, udskiller en større mængde dopamin i kroppen, hvilket gør os gladere.

Forskerne ekstrapolerer, at rytmisk eufori har været essentiel for opbygningen af fællesskaber og samfund, fordi vi gennem rytmer har kunne finde en måde at kommunikere på, som ikke er mulig gennem skrift eller i tale. Derfor har man også brugt trommer i krig, da den buldrende torden fra pauker kan opildne os langt mere end blot råb og kommandoer.

 

En standardrytme i verden.

Når trommeslagere rundt om i verden fra tid til anden spiller forkert (selv de er jo ikke ufejlbarlige) i en given rytme, vil de tit slå over i en naturlige rytme, som man ser overalt på jorden og på tværs af kulturer.

På Harvard undersøgte man sagen og kom frem til, at trommeslagernes opfattelse af takt ikke følger en lineær struktur, men i stedet skal ses som bølget. Disse bølgemønstre viser sig også i vores hjernebølger, puls, når vi sover og nerver. Derfor vil en trommeslager, når han eller hun laver fejl faktisk følge deres egen eller mennesket egen naturlige rytme.

Forskning har med andre ord vist, at trommeslagere er klogere, end vi tror, og de er ligefrem bedre i kontakt med naturen og det almene menneskes opfattelse af verdens mekanismer. Hvad bliver det næste? At bassisten bliver den dygtigste i bandet?